Udtalelser

Købmand Hansens Feriehusudlejning, Henne Strand, har foræret en 112-brandslukker til samtlige 750 udlejningshuse:
”Vores lejere skal mærke, at vi gør os ekstra umage for at skabe den sikkerhed og tryghed, der er så afgørende for, at de kan få en hyggelig og afslappet ferie. Sikkerhed er én af de kvaliteter, vi gerne vil kendes på. Uden at det skal koste kunderne ekstra, selvfølgelig,”  siger direktør Tommas Hansen.

3 afgørende grunde til, at Tommas Hansen valgte 112 brandslukker:
• Den er handy. Kan betjenes af alle mellem fem og 90 år.
• Den kan slukke alle slags brande på få sekunder. Også oliebrande, grillbrande og brand i elinstallationer.
• Den kan bruges flere gange og skal ikke serviceres en gang om året som en pulverslukker.

TIP: Af vejen, men synlig
Købmand Hansens Feriehusudlejning anbefaler husejerne at placere brandslukkeren i den medfølgende holder under køkkenvasken. Her opdager lejerne den hurtigt. Fra næste år bliver brandslukkeren også præsenteret i info-hæftet.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Flammerne døde på tre sekunder
112 Brandslukker slukkede mindre bilbrand på Fyn
Braget var så højt, at han med det samme vidste, den var gal.
Salgschef Tom Hedegaard gik og nød en sommervarm fridag hjemme på parcellen i en hyggelig forstad til Odense, da to biler kolliderede frontalt på vejen lige foran hans hus.
Der var tre tilskadekomne. Og de kunne heldigvis alle selv kravle ud af bilerne”, husker han.
En nabo ringede 112 og blev straks stillet om til en læge, der overtog kommandoen, indtil ambulancen nåede frem.

Ved hånden ved et tilfælde
Men pludselig hørte Tom Hedegaard sin nabo bande og brøle ind i telefonen; ”Åh for F….NU BRÆNDER DEN ENE BIL!!!”.
Og ganske rigtigt. Fra ét af de to havarerede, totalskadede køretøjer sprang 30-40 cm lange flammer op i den sitrende sommervarme.
At jeg overhovedet havde en brandslukker i min egen bil, der holdt i indkørslen, var et rent tilfælde. Egentlig skulle min mor have haft den,” husker Tom Hedegaard. Han nåede ikke engang at læse på dåsen, om 112 Brandslukkeren kunne bruges til bilbrande.
Det kunne den heldigvis.

Langt fra tømt første gang
Der gik ikke mere end tre sekunder. Så var branden slukket,” siger Tom Hedegaard.
Det overraskede mig ærligt talt, den var så effektiv,
Han kører stadig rundt med den brugte 112 Brandslukker i sin bil.
”Jeg går da ud fra, den kan bruges igen,” siger han.
Og det kan den:
”Der er 15 sekunders slukning i en dåse, og man kan fint bruge den ad flere gange, men vi anbefaler, at man anvender eventuelle rester til en lille brandøvelse hjemme i haven eller ved grillen og ofrer de 200 kroner til en ny brandslukker. Så er man alt andet lige bedre rustet til en eventuel næste gang,” siger direktør Jan Nørskov fra 4 Fire International.
For Tom Hedegaard er der i hvert fald ingen tvivl. Hans investering betalte sig:
Jeg skal have én i bilen fra nu af, for det er f…. et genialt middel..,” siger han.
 
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Beredskabsinspektør Mikkel Linnet, Haderslev Brand & Redning, har afprøvet 112 Brandslukker i flere sammenhænge og kalder den et godt supplement til private hjem:
"Den har en særdeles god effekt på oliebrande og er derfor rigtig god til brug i køkkenet, hvis der skulle opstå brand i en stegepande eller frituregryde. Som det ses i videoen slukker den også fint, hvis der er ild i faste stoffer som møbler og træ. Jeg har selv en 112 BRANDSLUKKER hjemme i mit private køkken og i campingvognen, hvor det er en fordel, at den er let at komme til."
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Helle Taulbjerg, direktør på Hotel Europa, Best Western i Sønderborg, har udstyret samtlige værelser og lejligheder med en 112 Brandslukker:
"Jeg har ved selvsyn oplevet, hvor stærkt det går, når først ilden får fat; min søsters lejlighed udbrændte i 1988, og kun med nød og næppe nåede alle at redde sig ud i live. Der var ikke lige tid til at tage en frakke på. Ligesom der heller nødvendigvis er tid til at gå ud og hente pulverslukkeren på gangen, hvis uheldet er ude her hos os."
"112 brandslukkeren er genial, fordi den er billig, handy, ekstremt effektiv og så lille, at man altid kan have den ved hånden, hvis uheldet skulle være ude. Jeg har set den slukke brande, som pulverslukkeren ikke kan klare; elektronik- og oliebrande bl.a. Alle bør efter min mening have en 112 Brandslukker. Derfor har jeg nu også købt én som gave til hver af vores medarbejdere."
_______________________________________________________________________
Viceberedskabschef Erik Skallerup, Vejle Kommune, har som privatperson prøvet 112 Brandslukker af. Nu har han installeret én fast i sin bil:
"Sin lille størrelse til trods må jeg sige, at jeg oplever 112 brandslukkeren som meget effektiv. F.eks. kan den slukke fyrværkeri, og det er ellers noget af en udfordring, fordi fyrværkeri skaber sin egen ilt. Det er også smart, at man lige kan have den hængende på indersiden af en køkkenlåge. Den detalje vil min kone i hvert fald sætte pris på."
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afdelingsbetyrelsesformand i AAB, Finlandsparken Knud Aage Thiemer, glæder sig over, at bestyrelsen har valgt at købe 112 Brandslukkere til samtlige 529 lejligheder i Finalndsparken, Vejle:
"Først og fremmest af hensyn til beboerne og deres sikkerhed. Ikke at vi har mange brande, men hvor folk bor tæt, som de gør i etageejendomme, skal brandrisikoen altid tages meget alvorligt. Og det sker da, at der går ild i en frituregryde eller en juledekoration. Kan vi bare bremse to småbrande tidligt og derved undgå sodskader og udskiftning af overskabe, ja, så er investeringen faktisk hjemme igen," siger han.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
4 Fire International ApS | Sadelmagervej 27, 7100 Vejle  | Tlf.: +45 20445168 | info@4fire-int.com